Midt i den globale bølge af CO2-neutralitet udrullede Den Europæiske Union officieltNy batterireguleringi 2023 at etablere en grøn barriere for batteriindustrien med CO2-fodaftryk som kernefokus. Forordningen påbyder, at fra og med 2025 skal alle batterier til elbiler, industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh og lette transportmidler, der kommer ind på EU-markedet, levere CO2-fodaftrykserklæringer med en gradvis implementering af CO2-fodaftryksklassificering og tærskel-baseret adgang. Dette skridt omformer ikke kun det konkurrencemæssige landskab i den globale batteriindustri, men hæver også CO2-fodaftrykket til en "gør-eller-tærskel for batterivirksomheder, der søger at etablere fodfæste på EU-markedet.
I. Carbon Footprint: Kernehåndtaget i EU's grønne barriere
EU's nye batteriforordning omdanner CO2-fodaftrykket til en obligatorisk overholdelsestærskel for batterivirksomheder gennem tre nøglemekanismer: CO2-fodaftrykserklæring, klassificeringsstyring og -tærskelbaseret adgang. Forordningen kræver udtrykkeligt, at virksomheder beregner batteriernes CO2-fodaftryk ved hjælp af Life Cycle Assessment (LCA)-metoden, der dækker fire faser: råvareanskaffelse, produktion og fremstilling, transport og distribution og genanvendelse. Dataene skal være præcise i forhold til mængden af kuldioxidækvivalent (kgCO₂e/kWh) pr. kilowatt-time batterienergi. For eksempel skal kinesiske førende virksomheder som CATL færdiggøre CO2-fodaftrykserklæringer for deres batteriprodukter på det europæiske marked inden august 2025; ellers vil de stå over for et salgsforbud.
Carbon footprint-klassificeringsstyring kategoriserer batteriprodukter i forskellige miljøklasser ved at etablere ydeevnegrader og maksimale tærskler. Fra og med 2026 skal batterier på EU-markedet mærkes med CO2-fodaftryk, og forbrugere kan få adgang til CO2-udledningsdata fra batteriernes fulde livscyklus gennem QR-koder. Hvis et batteris CO2-fodaftryksværdi overstiger den tærskel, der er angivet i de delegerede retsakter efter juli 2027, vil det blive direkte forbudt at komme ind på EU-markedet. Dette "carbon label"-system påvirker ikke kun forbrugernes valg, men tvinger også virksomheder til at fremskynde teknologiske opgraderinger.
II. "Carbon Threshold"-dilemmaet for kinesiske batterivirksomheder
Som verdens største batteriproducent står Kina over for adskillige udfordringer under EU's CO2-fodaftryksbestemmelser. For det første fører forskelle i magtstrukturer til ulemper i CO2-fodaftryksregnskaber. Kinas termiske kraft tegner sig for 66,3%, mens EU's gennemsnitlige CO2-fodaftryk er mere end 20% lavere end Kinas. Selvom virksomheder anvender distribueret fotovoltaisk elproduktion, står de stadig over for spørgsmålet om EU's manglende-anerkendelse af Kinas grønne elcertifikatsystem. For eksempel kan en førende kinesisk virksomheds CO2-udledning af batterier være 15-20 % højere end dens japanske og koreanske konkurrenters i henhold til EU-reglerne, hvilket direkte svækker dens priskonkurrenceevne.
For det andet forværrer uoverensstemmelser i regnskabsreglerne problemer med at overholde reglerne. EU's nye regler udelukker to beregningsmodeller for CO2-fodaftryk: "leverandørelektricitetsprodukter" og "residual-elektricitetsforbrugsportefølje", idet de kun bibeholder tilgangen "nationalt gennemsnitligt elforbrugsportefølje" og "direkte tilslutningselektricitet". Det betyder, at kinesiske virksomheder ikke kan reducere deres CO2-fodaftryk ved at købe grøn elektricitet, og modellen med direkte elektricitet stiller strenge krav til netadgang, som de fleste indenlandske virksomheder kæmper for at opfylde. Derudover øger EU's udvidede muligheder for at beregne CO2-udledninger fra transport til at dække hele kæden fra "batterifabrikker til EU-markedet" yderligere øger CO2-fodaftrykket for kinesiske batterier.
Endelig udgør manglen på datasporbarhed og certificeringssystemer skjulte barrierer. EU kræver, at virksomheder leverer data om alle batteriers livscyklusaktiviteter, herunder råvarelister, energiforbrug og transportafstande, som skal verificeres af bemyndigede organer. Men Kinas batteriindustrikæde har fragmenterede data og inkonsekvente standarder, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at etablere en komplet CO2-fodaftryksdatabase inden for kort tid. For eksempel fik en virksomhed sin CO2-fodaftrykserklæring afvist af EU på grund af dens manglende evne til at levere CO2-emissionsdata for katodematerialeproduktionsprocessen for sine batterier.
III. Teknologiske gennembrud og industriel omstrukturering: Virksomheders vej til gennembrud
Over for EU's CO2-fodaftryk "gør-eller-bræk"-tærsklen, omformer kinesiske batterivirksomheder deres konkurrenceevne gennem teknologiske innovationer og industriel omstrukturering. Med hensyn til kulstoffri fabrikskonstruktion har virksomheder som CATL og Envision AESC etableret kulstoffri industriparker i Yibin, Ordos og andre steder, hvilket reducerer kulstofemissioner i produktionsprocessen gennem solcelleproduktion og direkte grøn elforsyning. For eksempel har Envision AESC's Ordos-fabrik reduceret CO2-fodaftrykket fra batteriproduktion med 40 % gennem 100 % grøn elforsyning og nået avancerede EU-niveauer.
Anvendelsen af genbrugsmaterialer er blevet endnu et vigtigt gennembrud. EU's nye regler kræver, at indholdet af genanvendt kobolt, lithium og nikkel i strømbatterier efter 2027 ikke må være mindre end henholdsvis 16 %, 6 % og 6 %, hvilket tvinger virksomheder til at accelerere deres 布局 (lay-out) i batterigenbrugsindustrien. Virksomheder som GEM har opnået metalgenvindingsprocenter på over 98 % fra brugte batterier gennem hydrometallurgisk teknologi og udviklet genbrugsmaterialer med lavt-kulstofindhold. For eksempel kan batterier, der er produceret ved brug af genanvendt kobolt, reducere deres CO2-fodaftryk med 30 % sammenlignet med dem, der bruger primære materialer, hvilket hjælper virksomheder med at nå EU's CO2-fodaftryk.
Global kapacitetsimplementering giver virksomheder en "omvej"-løsning. Virksomheder som CATL og EVE Energy har bygget batterifabrikker i Tyskland, Ungarn og andre steder, der udnytter lokale grønne el-ressourcer til at reducere CO2-fodaftryk. For eksempel har CATLs tyske fabrik reduceret CO2-fodaftrykket fra batteriproduktion med 25 % sammenlignet med indenlandske fabrikker ved at tilslutte sig nordisk vandkraft. I mellemtiden kan disse fabrikker betjene europæiske bilproducenter i nærheden, hvilket reducerer transportens kulstofemissioner og forbedrer produktets konkurrenceevne yderligere.
IV. Politiksynergi og standardtilpasning: Opbygning af langsigtet-konkurrenceevne
For at overvinde EU's CO2-fodaftryksdilemma er der behov for synergistiske bestræbelser inden for politik, standarder og teknologi. På nationalt plan er det vigtigt at fremskynde etableringen af en regelmæssig frigivelsesmekanisme for energi-carbon footprint-faktorer og fremme tilpasningen af power-carbon footprint-regnskaber med internationale standarder. For eksempel har ministeriet for økologi og miljø påbegyndt forskning i faktorer for energi-carbon-fodaftryk og kunne trække på EU-erfaringer for at etablere en fuld livscyklus-power-carbon footprint-database, der dækker elproduktion, transmission og distribution samt brændstoftransport i fremtiden.
Med hensyn til fastsættelse af industristandarder er det nødvendigt at fremme den gensidige anerkendelse af internationale standarder for regnskabsmetoder for battericarbon footprint, dataindsamlingsspecifikationer og certificeringssystemer. China Automotive Technology & Research Center har taget føringen med at formulereRetningslinjer for CO2-aftryksregnskab for strømbatterierog kunne samarbejde med institutioner som det tyske institut for standardisering (DIN) i fremtiden for at tilpasse GBA-batteripasreglerne til EU-standarder. For eksempel kan der opnås gensidig anerkendelse af CO2-fodaftryksdata for kinesiske batteriprodukter og EU-batteriprodukter ved at etablere en samlet dataplatform for battericarbon footprint.
Inden for teknologisk innovation er det afgørende at øge F&U-investeringerne i næste-generations lav-energi-batteriteknologier, såsom fast-batterier og lithium-svovlbatterier. For eksempel kan fast-batterier øge energitætheden med mere end 50 % sammenlignet med traditionelle lithium-ion-batterier og reducere kulstofemissionerne i produktionsprocessen med 30 %. Samtidig bør anvendelsen af teknologier som blockchain og Internet of Things i sporing af batteriets CO2-fodaftryk undersøges for at øge datagennemsigtigheden og troværdigheden.
Konklusion: Fra "Lav-eller-bræk" tærskel til "konkurrencedygtig grube"
EU's nye regler for CO2-udledning af batterier udgør både udfordringer og muligheder. For kinesiske batterivirksomheder er det at krydse denne "gør-eller-bræk"-tærskel en proces, der driver den grønne transformation af industrien og opbygger global konkurrenceevne. Gennem foranstaltninger såsom kulstoffri fabrikskonstruktion, anvendelse af genbrugsmaterialer og global kapacitetsimplementering kan virksomheder omdanne CO2-fodaftryk fra overholdelsesbyrder til teknologiske barrierer. Uddybet politiksynergi og standardtilpasning vil yderligere hjælpe Kinas batteriindustri med at udvikle sig fra en "tilhænger" til en "leder" i den globale kulstofneutralitetsrejse. Når CO2-fodaftrykket ikke længere er en "gør-eller-bræk"-tærskel, men bliver en virksomheds konkurrencedygtige voldgrav, vil Kinas batteriindustris grønne konkurrenceevne virkelig skinne på det globale marked.
