Forordningen om batterier og brugte batterier (herefter benævnt den nye batteriforordning), som trådte i kraft i august 2023, repræsenterer implementeringen af verdens strengeste batterireguleringsramme. Forordningen dækker hele batteriets livscyklus-fra design og fremstilling til genbrug-. Forordningen indfører obligatoriske krav såsom CO2-fodaftryk, batteripas og genbrugsmaterialeforhold, hvilket omformer det globale konkurrencelandskab i lithium-ionbatteriindustrien. Kina, som verdens største producent af lithium-ionbatterier med over 70 % af den globale produktionskapacitet, står nu over for hidtil usete udfordringer og transformationsmuligheder.
1. Tekniske barrierer, der driver industrielle opgraderinger
Den nye batteriforordning påbyder, at traktionsbatterier skal overholde grænserne for CO2-fodaftryk inden 2027, med batteripas påkrævet fra 2026. Det betyder, at lithium-ion-batterier, der eksporteres fra Kina til Europa, skal afsløre CO2-emissionsdata i deres fulde livscyklus -fra udvinding af råmaterialer til genbrugssystemer- og etablere digitale styringssystemer. For eksempel har Sunwoda Power, som opnåede tidlig CO2-fodaftrykscertificering, set sine europæiske ordrer booket frem til 2024, hvilket demonstrerer den nye regel om, at "overholdelse er lig med markedsadgang." Forordningen tvinger virksomheder til at fremskynde indførelse af ren energi, procesoptimering og udvikling af grøn forsyningskæde, hvilket objektivt driver Kinas lithium-ionbatteriindustri mod kvalitets-drevet vækst frem for skalaudvidelse.
2. Muligheder og udfordringer ved omstrukturering af forsyningskæden
Europa tegner sig kun for 8 % af den globale produktionskapacitet for lithium-ionbatterier, men alligevel har dets nye energikøretøjers penetrationsrate nået 25 %. Kinesiske batteriproducenter lokaliserer produktionen for at undgå handelsbarrierer-såsom CATLs tyske fabrik og SVOLTs franske base-mens de også nyder godt af Europas milliarder-tilskud. Krav til brug af genbrugsmateriale og due diligence i forsyningskæden tvinger imidlertid kinesiske virksomheder til at omstrukturere deres globale ressourcenetværk. For eksempel er CNGR Advanced Materials partnerskab med den finske minekoncern Terrafame for udvikling af nikkel-kobolt et strategisk svar på EU's krav om sporbarhed for kritiske mineraler.
3. Genbrugssystemer som en ny kampplads
Forordningen kræver udvidet producentansvar inden 2025, med batterigenanvendelsesprocenter på over 70 %. Kinesiske virksomheder udnytter deres modne batteriteknologi med andet-liv til at gøre genbrug til en drivkraft for vækst i indtjeningen. GEM's fælles batterigenbrugscenter med Volkswagen opnår over 99 % genvindingsprocenter for nikkel, kobolt og mangan-, der opfylder EU's krav til cirkulær økonomi, samtidig med at afhængigheden af importerede råvarer reduceres. Denne "fremstillings-genanvendelse-genfremstilling" lukkede-sløjfemodel kan blive en kernekonkurrencefordel for kinesiske batterivirksomheder i forhold til EU's kulstoftariffer.
4. Overlevelsespres på SMV'er
Overholdelsesomkostninger i henhold til den nye batteriforordning anslås til 3 %-5 % af omsætningen, hvilket udgør betydelige udfordringer for SMV'er med en årlig omsætning på under 400 mio. EUR. Nogle virksomheder, der mangler teknologiske reserver, kan forlade det europæiske marked, mens industriledere som Eve Energy konsoliderer deres positioner gennem investeringer i europæiske genbrugsvirksomheder. Denne polariseringstendens kan omforme det globale lithium-ion batteri industrilandskab.
5. Kinas strategiske svar
For at imødegå grønne barrierer i EU skal kinesiske virksomheder bygge et tre-dimensionelt forsvarssystem af "teknologi + standarder + ressourcer." Teknologisk accelererer forskning og udvikling inden for alternativer med lavt-kulstofindhold som fast-- og natrium-ion-batterier; i standarder, deltage i internationale regler for CO2-fodaftryk-; og i ressourcer, sikring af lithiumreserver i Afrika og Sydamerika for at afbøde geopolitiske risici. Derudover kan platforme som China-EU Battery Association fremme gensidig anerkendelse af standarder og forhindre{10}}langsigtede tekniske handelsbarrierer.
6. Omformning af det globale industrilandskab
Den nye batteriforordning markerer et skift fra "omkostninger-først" til "bæredygtighed-først" konkurrence i den globale lithium-ionbatteriindustri. Kinesiske virksomheder, med deres first-mover-fordele inden for genbrugsteknologi og batteripassystemer, har allerede indflydelse på nogle standarder. I mellemtiden forbliver europæiske virksomheder på grund af teknologisk forsinkelse afhængige af kinesiske forsyningskæder på kort sigt. Denne dynamiske balance kan fremme et dybere samarbejde mellem Kina og Europa inden for batterigenanvendelse og kulstofhandel.
EU's nye batteriregulering er både en udfordring og en katalysator for Kinas lithium-ionbatteriindustri til at gå fra et "produktionskraftcenter" til en "teknologisk leder". I bølgen af grøn omstilling vil virksomheder, der opnår compliance først, sikre sig en dominerende position i den globale værdikæde.
